Tilbage

Danekræ nr. 609

Finder: Peter T Mortensen

Geologisk alder: Tidlig eocæn

Fundsted: Nymølle grusgrav, Fyn

Kort beskrivelse:

Grå lamineret ’skifer’, der ligner Stolleklint Ler med masser af plader af langhalse (cirripeder, lepadomorfe)

Geologien: Lysegrå, lamineret slamsten med rustovertræk. Som løsblok er alderen jo noget usikker, men Claus Heilmann-Clausen har undersøgt helt tilsvarende løsblokke for Peter Mor-tensen og bestemt alderen på dinoflagellater til tidlig eocæn. Modplade findes nok hos en anden samler

Det er interessant, at disse blokke sandsynligvis kommer fra en Ø eller NØ (is), som de fleste andre løsblokke i de fynske grusgrave, men sådanne sedimenter af eocæn alder er overho-vedet ikke kendt i de regioner, som blokkene kan formodes at komme fra. Dermed altså helt nye infos omkring den eocæne ’Nordsøs’ udbredelse og dens sedimenter

Der er ringe chance for, at blokkene skulle være kommet fra stik N, altså molérområdet, hvorfra vi kender Stolleklint ler, som nu pr. definition er tidligste eocæn, og samtidigt en meget speciel periode med tertiærets varmeoptimum (måske næsten tropiske temperaturer i det arktiske hav, iflg. Thiede)

Al kendskab til faunaer, floraer og miljø fra præcist den korte og besynderlige periode på ca. 200-300.000 år har en stor interesse. I denne forbindelse er det af interesse at vide, at der findes tidlig eocæn diatomit med askelag i, på den lille ø Greifswalder Oie tæt Ø for Rügen, men næppe noget der svarer til Stolleklint Ler

Fossilerne: Der er hundreder af små forskelligartede plader mest bevaret som aftryk fra langhalse på det kun ca. 10 x 12 cm store stykke, og så vidt vides er noget tilsvarende aldrig fundet tidligere i Danmark, og fra Stolleklint Ler er langhalse ukendte trods nu mindst 20 års ret intensiv indsamling på Fur

Der både de større (her 3-4 mm lange) næsten rhombeformede plader fra den indre kreds af 4 plader omkring selve småkrebsedyret, samt et større antal af de mindre og mere afrunde-de plader, der danner et antal kredse omkring basis af de større plader. Der er ikke umiddel-bart nogle egt. ’lågplader’ at se (som hos rurer). Måske er det interessant, at der på nogle plader er bevaret et sort farvestof, der kunne være rester af et organisk lag

Ingen af pladerne er bevaret i deres naturlige sammenhæng, men den mindste ansamling af plader midt på stykket kunne måske være rester af 2 eller 3 individer, der er blevet lidt spredt. På nogle plader ses tydelige tilvækstlinjer med ornamentik

Det kan være vanskeligt at bestemme, om sådanne løse plader kommer fra de stilkede lang-halse, lepadomorfer (’goose barnacles’) eller fra de oftest cementerede egt. rurer (barnacles) eller måske overgangsformer mellem de 2 grupper. Manglen på egt. ’lågplader’ (primitivt træk) antyder dog, at det næppe er rigtigt typiske avancerede rurer (balanomorfer). Disse fossiler er ikke artsidentiske med de 2 slags cirripeder, som jeg sammen med en fransk ekspert, J. Høeg og SLJ er ved at beskrive fra moleret. Og der er ved de foreliggende ingen antydning bevaret af, at de har siddet på træstammer, sådan som des ses hos alle ex. fra moléret (de har selvfølgelig været fæstnet til et fast underlag, og hører ikke til i slammet)

Dette er et unikt fossilfund med dyr, som ikke kendes fra de tilsvarende aflejringer i Dan-mark (eller andre steder), og det er med stor sikkerhed en ny art (og måske også slægt?), som klart fortjener at blive danekræ og blive beskrevet. Fossile langhalse er globalt set ret usædvanlige fossiler, selvom vi har dem i Skrivekridt, i Faxe og i enkelte andre tertiære af-lejringer. De er altså videnskabeligt yderst interessante, også for den mulige betydning for tolkning af miljøforhold i denne meget korte fase af det allertidligste eocæn fra et område, hvor fra vi ellers ikke kender noget eller kun meget lidt til eocænet

Et unikt fundstykke af special videnskabelig interesse også pga. de geologiske forhold