Danekræ nr. 490 |
Fuglekranium med halshvirvler fundet i løs blok i Nymølle grusgrav, Tarup-Davinde
Danekræ nr. 490
Finder: Peter T Mortensen
Geologisk alder: Eocæn
Fundsted: Tarup-Davinde
Kort beskrivelse:
Blokken, der er af eocæn alder, er af en usædvanlig type, som ikke kendes faststående fra Danmark. Dog minder den om og er stort set samme alder som cementstenen i Limfjords-områdets Fur formation (= molér)
Den sjældne bloktype er karakteriseret af, at de vulkanske askelag er uregelmæssige og udgør en meget stor del af sedimentet. Det eneste sted, hvor der i dag findes diatomit/ molér med aske af den type, er på den lille ø Greifswalder Oie (øst for Rügen), hvor der er en lav klint med en sådan forekomst. Blokken er altså med stor sandsynlighed transporteret fra Østersø-området til den fynske grusgrav.
Det fundne fossil repræsenterer et fuglekranium og de første halshvirvler. Selv om stykket er delt i plade og modplade, må det i det store og hele forventes at være næsten komplet. Fossilet er bevaret i relief. Dog tyder knoglernes fordeling og brud i pande- og nakke-områ-derne på en lettere kompaktion. Halshvirvlerne når ud til kanten af blokken, og i teorien kan der have været tale om et komplet fuglefossil.
Kraniet er meget velbevaret med et overnæb, der er næsten lige så langt som resten af kraniet, og den samlede længde er ca. 5 cm. Sammenlignet med tidligere fund fra Fur-formationen i det nordlige Jylland er der tale om et af de størst kendte fossile fuglekranier fra Danmark, der kun tangeres af et enkelt fossil af en mulig måge/vadefugl.
DK 490 minder om dette fossil i kraft af en relativ stor/lang næseåbning, såkaldte schizo-rhinale næsebor og et tilsyneladende veludviklet tåreben. Til gengæld adskiller det sig ved en markant krog på næbbet fortil. Særligt nogle af hjernekassens knogler på venstre plade viser meget fine detaljer fra knoglernes inderside, noget der sjældent er observerbart hos fossiler. Selve hjernehulrummet er helt udfyldt med kalkspat (calcit), der i et par områder afspejler hjernens ydre form. Der ses kun lidt af underkæben, som må ligge delvis skjult i sedimentet.
Det er ikke umiddelbart muligt at afgøre hvilken gruppe af fugle, fossilet tilhører. De schizo-rhinale næsebor kunne tyde på, at der er tale om en tidlig repræsentant for gruppen af måge/vadefugle, men næseborenes form samt tilstedeværelsen af et veludviklet tåreben peger alternativt på, at fossilet måske er en primitiv repræsentant for gruppen af traner og riksefugle. At dømme ud fra den markante krog på spidsen af næbbet kan der endda som en tredje mulighed være tale om en repræsentant for Salmiliderne, en uddød gruppe, der kun kendes fra 48 millioner år gamle aflejringer fra Messel i Tyskland.
Fremtidige undersøgelser efter præparation vil forhåbentlig kunne klarlægge slægtskabet mere præcist.
I sammenligning med andre fuglefossiler er hovedet usædvanligt velbevaret og tilsynela-dende næsten ikke kompakteret. Mange unikke detaljer kan ses (bl.a. scleraring), og præpa-ration med mild syre vil sandsynligvis få fossilet til at fremstå fantastisk flot. Fossilet er hidtil eneste repræsentant for det eocæne fuglefauna i Østersøområdet og sammenlignelige fossile fugle kendes heller ikke fra móleret.
Stykket er derfor af stor videnskabelig interesse og efter præparation vil det forventeligt også blive et flot udstillingsstykke.
(Geologisk Museum, 15. juni 2007)