GENNEMGANG (kort) AF PLANTER OG DYR
og fundmuligheder herhjemme

PLANTER har stor betydning for livet på Jorden. Gennem FOTOSYNTESE optages og afgives
energi og næringsstoffer, der igen giver livsbetingelser for andre organismer.
Planter opdeles i flere plantegrupper, bl.a. alger, karsporeplanter, nøgenfrøede og dækfrøede planter.
De første planter udvikledes i Prækambriums urhave fra tidlige encellede blå- og grønalge-former.
Senere flercellede former udviklede sig bl.a. til kalkalger og 'tidlige havplanter' (fra Kambrium og frem).
Først i Silur kom de første 'landplanter' , bl.a. som et resultat af store havsænkninger og evnen til at tilpasse sig nye biotoper.
Plantetilvæksten forøgedes med nye former, og bl.a. i Karbon (kultiden) fandtes en veludviklet og artsrig plantefauna med utallige sumpskove.
Nye plantegrupper og former som nøgenfrøede planter udvikledes over en lang tidshorisont og omkring Kridt dukkede de første egentlige dækfrøede planter op. Græs kom omkring Tertiær.

Kalkalger forekommer i blokke fra Kambrium til Silur.
Karsporeplanter som padderokker og bregner var talrige i Jura. Aftryk af disse kan findes i sten og blokke fra bl.a. Bornholm og Skåne.
Meget af det forstenede træ, man kan være heldige at finde, er som regel nåletræer som fyr, der har stået omkring 'Østersøen'. Fra samme område kommer det noget senere rav, der er størknet harpiks fra visse nåletræer.

SPORFOSSILER er både biologiske og ikke biologiske spor.
Sporfossiler optræder fra Prækambrium og frem til nu.
Tørresprækker og bølgeslagsrifler er resultater af naturens egen dynamik, der tilfældigt blot bliver bevaret.
Når dyr bevæger sig, efterlader de deres spor som aftryk eller 'gravegange' . Også dyrs affaldsprodukter forekommer som fossilt materiale.

De mest hyppige sporfossiler, man finder, er oftest graveaktiviteter afsat i sand af 'orme', der levede i kystnære 'tidevandszoner' i tidlig Kambrium. Gravegange fra tertiære krebsdyr er an anden stor gruppe.

De HVIRVELLØSE DYR er inddelt i mange dyregrupper fra meget simple til meget komplekse former.
Blandt de mere simple former hører FORAMINIFERER, der første gang optræder i Kambrium. Foraminiferer er meget små former og kan ses i flint fra Kridt/Tertiær og i blokke fra Tertiær.

HAVSVAMPE inddeles i bl.a. kalksvampe, stensvampe og glassvampe,
De tidligste havsvampe optræder tidligt i Kambrium og har fortsat stor udbredelse.

De mest almindelige stensvampe, man finder, er oftest runde eller ovale. Det er oftest svampe fra Ordovicium og Kridt.
Glassvampe eller kiselsvampe er lettere uregelmæssige i deres former, og er meget talrige i Kridt/tertiær. Svampespor forekommer ofte.
Kalksvampe er små, ofte næsten runde kugler, der dog kan være med et stort hul, måske fordi svampen har vokset omkring et andet emne. De er meget talrige i Kridt/tertiær. 

CONULARIER er 'problematiske fossiler', en mellemform mellem havsvampe og koraller og har træk tilfælles med vandmænd.
De optræder i Kambrium til Trias og er en uddød gruppe.
Conularier er mere sjældne fossiler.

KORALLER findes som tabulate koraller, tetra- (rugosa), hexa- og oktokoraller.
Koraller optræder første gang i Ordovicium og er fortsat en artsrig dyregruppe.

Tabulate koraller danner pudeformede revkolonier med væg- og gulvniveauer. Mange fossiler stammer
fra Gotlands Silurrev.
Tetrakoraller er oftest enkeltkoraller - små som store. De findes ofte som løsfund, og også de kommer fra Gotlands Silurrev.

Hexakoraller er enkeltkoraller eller grenede koralformer. Nogle har dannet store koralrev, der senere er blevet til koralkalk (bl.a. Fakse kalkbrud). Meget talrige i Kridt og Kridt/tertiær.
Oktokoraller er kolonidannende koraller eller grenede koralformer især fra Kridt/tertiær. Fossiler findes bedst som løsfund.

BRYOZOER eller mosdyr. Mindre kolonidannende dyr, der har levet tæt på havbunden ofte på døde skaller. Bryozoer kan danne store rev, der senere bliver til bryozokalk (bl.a. Klintholm)
Bryozoer optræder første gang omkring Ordovicium og er især i Kridt/tertiær meget artsrige.
Bryozoer ses i dag som hvide skorper især på tangplanter.

Som fossiler optræder de tidligere former fra Ordovicium og fra Silur. Men det er især fra Kridt og Kridt/tertiær disse findes som aftryk i flint eller som løsfund som små grenede stilke eller plader.  

BRAKIOPODER eller armfødder, foretrækker en hård bund og er oftest med sin stilk hæftet fast til et andet materiale. De forekommer som gruppe i former uden hængsel og med hængsel.
Brakiopoder optræder første gang i tidlig Kambrium og er en stor og artsrig dyregruppe igennem mange geologiske perioder. I dag lever brakiopoderne i mere isolerede områder.

Brakiopoder ses i blokke fra Kambrium, Ordovicium og Silur, hvor arterne i Ordovicium kan være store. I Kridt og Kridt/tertiær findes igen talrige brakiopoder. De kan også findes som løsfund. 

MUSLINGER OG SØTÆNDER tilhører begge gruppen af bløddyr og foretrækker begge en mere blød bund, så de kan grave sig ned.
Muslinger optræder første gang i Kambrium, og søtænder første gang i Devon. Muslinger bliver først fra Trias og Jura mere tal- og artsrige. Muslinger kan inddeles i mange undergrupper.

Muslinger findes med mellemrum i blokke fra Silur i varierende størrelser. I blokke fra Jura, Kridt, Kridt/tertiær og især Tertiær er de meget hyppige.
Søtænder er mere sjældne fossiler og findes oftest som løsfund. 

SNEGLE (havsnegle) tilhører også gruppen af bløddyr. Udviklingsmæssigt kan den inddeles i mindre undergrupper. Havsnegle findes uden og med beboelseshus.
Havsnegle med hus optræder første gang i Kambrium og er fortsat en meget artsrig gruppe.

Som fossiler findes de af og til i blokke fra Ordovicium og fra Silur. De forekommer igen og i langt større stil i blokke fra især Tertiær.

TIDLIGE BLÆKSPRUTTER er ligeledes bløddyr. De første former var forholdsvis små, men blev i Ordovicium meget store rovdyr. Mange undergrupper forekommer både med lige og snoede beboelsesrør, der har huset selve blæksprutten.
De første blæksprutter med en blød skal optræder tidligt i Kambrium. Den helt store periode for disse dyr er Ordovicium og Silur, hvorefter de senere uddør. Nautiler hører til denne gruppe. Kun en nautilart lever fortsat.

Som fossiler og fund forekommer de i de tidlige geologiske perioder: Kambrium, Ordovicium og Silur. De fleste fund stammer fra røde og grå ordoviciske blokke fra områder nær Øland i Sverige.

AMMONITER og BELEMNITER er ligeledes bløddyr og blæksprutter. Ammoniter har en ofte spiralopsnoet skal, der huser selve blæksprutten. Belemniter har en indvendig stav eller skal, der har siddet i blækspruttens bagkrop og er af calcit.
Ammoniter optræder første gang i Devon og er utroligt artsrige i Trias, Jura og Kridt, hvorefter dyregruppen uddør ved Kridt/tertiær.
Belemniter optræder første gang omkring Perm og er meget tal- og artsrige i Jura og Kridt.

Ammoniter forekommer som fossiler i Danmark i blokke fra især Jura og tidlig Kridt. Belemniter findes som VÆTTELYS fra sen Kridt og er meget hyppige løsfund. 

HYOLITER og TENTAKULITER tilhører også gruppen af bløddyr.
Hyoliter optræder første gang i tidlig Kambrium og uddør i Perm. Hyoliter kan godt blive cm-store. Tentakuliter optræder omkring Ordovicium og uddør ligeledes senere. I størrelse er arterne små.

Hyoliter findes af og til som aftryk i blokke fra Kambrium, og igen i blokke fra Ordovicium. Tentakuliter ses med mellemrum i blokke fra Silur. 

ORMERØR er egentlig kalkrørsorme, der danner rør af calcit og fæstner sig på overfladen af andre større organismer eller på havbunden. Kalkrørsormene tilhører en selvstændig gruppe og forekommer i mange former.
Kalkrørsorme optræder første gang i Kambrium.

Ormerør fra kalkrørsorme findes i blokke fra Kridt/tertiær og som løsfund fra Kridt/tertiær. 

SØLILJER og CYSTOIDER tilhører gruppen af pighude. Både søliljer og cystoider (også kaldet stenæbler) har dannet mindre 'skove' på havbunden. Begge har haft en stilk, der har forankret sig til bundoverfladen. Mange undergrupper forekommer.
Søliljer optræder første gang i Ordovicium og lever endnu i isolerede områder. Cystoider er ligeledes fra Ordovicium, men er en nu uddød gruppe.

De mere tidlige søliljer kan findes i blokke fra især Silur, hvor det især er dyrets stilkled der findes. I flint findes ofte aftryk af de senere søliljer fra Kridt/tertiær. Enkelt-stilkled findes ofte som løsfund fra både Silur og fra Kridt/tertiær.
Cystoider findes i blokke fra Ordovicium, hvor stenæblerne oftest forekommer som 'runde grupper' af kalcitkrystaller. 

SØPINDSVIN tilhører også gruppen af pighude, og her ses mere tydeligt gruppens 5-tals symmetri. Mange arter findes i de 2 undergrupper af regulære og irregulære søpindsvin.
De første søpindsvin optræder i Ordovicium men bliver først talrige omkring Jura.

Søpindsvin (stenkærne og aftryk af dets indvendige skal) findes ofte som løsfund eller indlejret i flint eller kalksten fra Kridt og fra Kridt/tertiær. Der kan også findes pladerester, pigge (eller køller) og dele af søpindsvinets tandapparat, ligesom bidemærker af og til kan ses på andre søpindsvinarter.
Fund kan også af og til gøres af en anden og samtidig pighud, SØSTJERNER. Her er det mest aftryk eller randplader fra dyrets krop, der findes. 

TRILOBITER og MUSLINGEKREBS tilhører gruppen af leddyr.
Trilobiter er en meget artsrig gruppe med mange former og har især i de tidlige perioder var meget talrige. Muslingekrebs har i visse faunamiljøer været særdeles talrige.
Trilobiter optræder første gang i tidlig Kambrium og uddør i Perm .
Store former optræder med mellemrum, men mest er det mindre arter fra forskellige biotoper. Muslingekrebs optræder første gang i Kambrium og er overvejende små former.

Trilobiter findes i blokke fra Kambrium, Ordovicium og Silur. Oftest er det mest hudrester eller haleskjold, der findes. Muslingekrebs optræder mest i blokke fra Silur og kan lige anes med det blotte øje.

Til gruppen af leddyr tilhører tillige krebsdyr og også insekter.
Krebsdyr optræder første gang i Kambrium. De første insekter optræder i Devon. 

GRAPTOLITER er eventuelle fritsvævende, kolonidannende organismer med talrige beboelsesceller og danner en egen gruppe. Undergrupper forekommer med mange former.
Graptoliter optræder første gang i Kambrium og uddør i Karbon. Graptoliter har levet på mere dybt vand.

Graptoliter findes i blokke fra Ordovicium og Silur. Det fineste aftryk findes i skifre og tit ses flere graptoliter, der alle mere eller mindre ligger placeret i en strømorienteret retning.

FISK, TIDLIGE FISK, HAJER og mere MODERNE FISK
Fisk tilhører HVIRVELDYRENE. Fisk som dyregruppe er ligesom de hvirvelløse dyr underinddelt i
talrige undergrupper.

De første fisk optræder i Ordovicium. Disse har kun haft en svag skeletopbygning, der gradvist udvikledes i de efterfølgende geologiske perioder.
Sideløbende undergrupper findes som kæbeløse fisk, tidlige knoglefisk, panserfisk (med et indre og et ydre skelet) samt bruskfisk. Mange undergrupper og arter forekommer.
Omkring Jura udvikles mere 'moderne' knoglefisk.
Hajer, der er bruskfisk, forekommer fra Devon og mere 'moderne' hajer fra Jura/kridt.

Fiskerester fra de mere tidlige fisk findes af og til i blokke fra Silur. Fiskerester fra moderne arter findes i visse blokke fra Kridt og Tertiær, samt hele fisk kan findes i molér og cementsten.
Hajtænder, hajhvirvler og fisketænder findes mest som løsfund fra Tertiær. 

Hovedgruppen af HVIRVELDYR består af FISK, AMFIBIER, KRYBDYR, FUGLE og PATTEDYR.
Amfibier optræder fra sen Devon.

Krybdyr fra sen Karbon (Kul). Dinosaurer er her en undergruppe under 'krybdyrlignende former' og optræder første gang i tidlig Trias og uddør i sen Kridt.
Fugle optræder fra sen Jura, og
Pattedyr optræder fra Jura. 

Tekst : Mogens K Hansen, FYNSKE FOSSILSAMLERE, juni 2000